Forsiden
Har du problemer med visning af nyhedsbrevet? Klik her for at se det i din webbrowser.
29.04.15: I 2010 brugte hver EU-borger anslået 198 plastbæreposer. Heraf var ca. 90 procent letvægtsposer Og hvert år ender i alt 8 mia. plastposer som skrald i EU og de omgivende have. Men fremover vil EU-landene skulle mindske forbruget af de mest almindelige og forurenende plastposer drastisk ifølge nye regler vedtaget af Europa-Parlamentet tirsdag.
Læs mere
28.04.15: Emballagevirksomhed Færch Plast A/S meddelte i forgangne uge, at man køber britiske Anson Packaging Ltd., der leverer termoformede emballageløsninger af høj kvalitet til primært den engelske fødevareindustri. Opkøbet er del af en vækststrategi, der skal styrke Færch Plasts position som en ledende leverandør til en globalt, ekspanderende fødevareindustri.
27.04.15: Den svenske koncern FAM AB går nu gennem en målrettet ny aktieemission ind som halvpartsejer af Nefab-koncernen. Familien Nordgren/Pihl står som ejer af den anden halvpart. Handlen giver dermed virksomheden to langsigtede ejere, der oplyser, at man ønsker at skabe endnu bedre vilkår for realiseringen af Nefabs vision om at udvikle sig som en global partner på komplette emballageløsninger, med fokus på multinationale nøglekunder.
29.04.15: Genbrug af papir og pap til fødevareemballager medfører risiko for, at mineraloliebaserede kemikalier kan forurene fødevarer på grund af migration ind i fødevaren. Som en konsekvens af dette lancerede britiske Innovia Films i januar sin første BOPP ”Propafilm”, der er blevet officielt godkendt til at kunne yde op til halvandet års beskyttelse mod dette. Og virksomheden har allerede nu over 40 forsøg kørende i hele Europa hos eksisterende og potentielle kunder samt flere produkter i støbeskeen.
24.04.15: Den klassiske drikkelige "ubåd" er et snapseglas fyldt med spiritus, der dykkes ned i et glas med sodavand, øl eller lignende. Og det er typisk en drink, som det har været umuligt at bestille i barer og lignende, hvor drikkevarerne bliver dispenseret fra flaske. Men nu satser det tyske selskab U-Boot Getränke på at ændre på det.
21.04.15: VTT Technical Research Centre i Finland har udviklet en metode til trykning af hukommelseskredsløb direkte på f.eks. forbrugeremballager. Og fordi den nødvendige produktionsteknologi er ganske enkel, kræves der ingen større investeringer.